De fleste af os navigerer fra et sted som tager afsæt i uro…
Uro for om vi nu gør det rigtige…
Hvad er det rigtige?
Det er det der egentlig er det eneste spørgsmål vi skal stille.
Hvad er det rigtige for mig at gøre?
For MIG at gøre…?
Man kan da ikke bare lytte til sig selv og følge sine egne veje…?
Jo, man kan. Der findes egentlig ikke andre muligheder, med mindre man vil gå blindt ud i verden.
Bliver man så ikke egoistisk, lige glad med andre osv.? Nej det gør man ikke. Tværtimod. Når vi formår at tage afsæt i det der er det rigtige for os. Dybest set det rigtige for os, sker der noget med evnen til medfølelse og indlevelse. Med evnen til at se, sanse og opleve andre. Bl.a. fordi vi holder op med at være bange for andre, dømme, holde væk i strakt arm, kritisere, fixe osv. Vi navigerer fra os – andre får frihed til at navigere fra sig.
Hvordan tager vi afsæt i det der er rigtigt for os?
Ved at tage afsæt i kroppen. Ganske enkelt.
Ikke i hovedet.
Ikke i normer, trends, bevægelser, spiritualitet, idéer om, hvad andre har brug for, hvad andre mener, burde, skulle, angst, opdragelse osv.
I kroppen. Nervesystemet. Det instinktive. Det intuitive. Den dybt begavede evne der ligger i kroppen og i at være jordforbundet, kropsligt funderet, samlet i sig selv og med afsæt i det fantastiske organ vi kunne kalde Vildhjertet. Èt af de steder kroppen taler fra.
Vildhjertet, kroppen, nervesystemet, jorden i dig, det instinktive, det intuitive kan du træne dig selv i at lytte til.
Uden dette afsæt vil vi blafre lidt på må og få – og sjældent med udgangspunkt i hvad der er det rigtige for os.
Er det der er det rigtige for os, godt for andre?
I sidste ende ja. Fordi det er sandt, og fordi det tager afsæt i det selvfunderede og sansede. Tager afsæt i Vildhjertet.
Det betyder ikke, at hvis vi navigerer fra Vildhjertet, så vil andre undgå smerte, uro, krise osv.
Det betyder heller ikke, at vi selv vil undgå dette.
Men det betyder, at vi vil komme mere og mere sandt til stede i verden – og dét er altid i sidste ende godt for andre. Giver andre fri og giver mulighed for kontakt.
Autentisk sand kontakt.
For åbenhed, tillid, tryghed.
Det kræver mod, og det giver i sidste ende også andre mennesker mulighed for at turde være modige.
Vores Vildhjerte kan guide os, kan give os indre supervision og give os mulighed for tryg navigation ift. alle områder af vores liv.
Jeg kalder det Vildhjerte fordi jeg oplever det vitalt betydningsfuldt at vi tager det vilde til os og giver slip på det tæmmede.
Vi kan være rolige, blide, bløde, inderlige…. men ikke tæmmede.
Er vi tæmmede, er der noget i os som ikke får lov at være i live og det spiser livskraften i os.
Vi trænger til at være i live og til at lade det der er vildt, har rødder, er uskønt og upænt, det som pulserer dybt i vores levende nervesystem – lade dette komme til verden.
Jeg lærte at være sød, at glemme mine grænser, at sige ja når jeg mente nej, at ordne, fixe, løse, sørge for. Og jeg lærte det så meget, at min enorme kunstneriske skabende kraft blev begravet.
Jeg lærte det også så meget at jeg ikke kunne orientere mig i mit eget liv.
Langsomt vågnede noget i mig og jeg tog bolig i min krop, genfandt mit Vildhjerte og begyndte at sanse, mærke, orientere mig fra det sted der ved hvad der er rigtigt for mig – at spise, sige, tro på, tage afsæt i, være med til, kunne lide og ikke lide, have lyst til og ikke lyst til, hvem jeg vil være sammen med, og hvad der opleves sandt for mig.
Har oplevet hvor meget floskler, burde-meninger, trossystemer, korrektheder af alle slags er mig fremmede væsner som ikke vil mig det godt.
Har oplevet trygheden ved at i mig ligger kraften til at vide hvem og hvad om mig.
Det nærer mig stort.
Vores relationer….
Ægteskab, venner, kolleger, chefen / lederen, relationen til vores børn osv.
Vi giver mulighed for at man i relationerne kan stole på os, regne med os, at man ikke skal gætte sig til vores behov og hvor vi kommer fra.
Vi giver andre mulighed for selv at komme fra et sted som tager afsæt i eget Vildhjerte og egen krop.
Når to eller flere i en kontakt kommer dérfra, så opstår der sikkerhed, ro, trivsel.
Vi vil ikke altid det samme, vi vil ikke nødvendigvis samme vej, men vi kan stole på at de veje der vælges, at de behov og følelser der bliver udtrykt er sande og selvejede….
At stå over for mennesker der er selvejende,
er noget af det mest beroligende og sikre man kan opleve.
Arbejde, kost, bolig, venskaber, hvad skal jeg med mit liv, hvilken vej skal jeg gå osv. osv……………
Vi kan starte med at træne vores Vildhjerte navigation, vores kropslige guidens, – men måske breder det sig til en måde at være selvfunderet i verden på – breder sig til flere og flere af vores vitale livsområder.
Flere eksempler og eventuelle cases på dette emne kan du læse om i andre blogs.
Du er velkommen.