Sådan her skrev en gruppe kvinder i forbindelse med workshops hvor jeg spurgte hvad de ikke måtte være, udtrykke, – hvad der ikke måtte komme fra dem….
Være grim – Virke dum – Virke uvidende – Fylde meget – Gøre noget pinligt – Være for stille – Udleve for meget kreativitet – Være tyk – Være for kontrollerende – Vise min kraft, være fuld af kraft – Være ubevidst – Snakke for meget – Snakke for lidt – Være ligeglad, vise når jeg er ligeglad – Virke kold – Være fjollet – Have grænser – Sige nej – Give afvisninger – Være kaotisk – Skabe kaos – Føle for lidt – Føle for meget – Være politisk ukorrekt – Vise min vrede – Være ulækker – Fungere overstyrende – Kommunikere dårligt – Ikke orke at være positiv – Være doven – Ikke gide så meget – Være uvirksom – Have angst – Være ikke noget særligt – Have behov – Bestemme over det hele – Bede om hjælp – Virke uspirituel – Være mærkelig – Være grådig – Virke mærkelig – Være et hovedmenneske – Være meget i mine følelser – Kollapse – Kunne ses og høres – Være fucking lige glad – Være uren – Virke egoistisk – Sige: jeg er god – Være glad for mig – Være uenig – Virke sexet,
10 – 12 kvinder var med til at udtrykke disse indre forbud – hvis vi bad 100 kvinder til om at udtrykke sig om det de ikke måtte være og udtrykke, ville der være endnu flere eksempler på vitale, særlige, følelsesmæssige, inderlige, underlige, stærke, grundlæggende (osv) egenskaber – alverdens følelser, tilstande og udtryk vi ikke må være med i verden.
Hvorfor giver det mening at skrive op, tage frem, sætte ord på, fortælle hinanden om, se på dette…? Fordi der er bundet SÅ meget energi, vitalitet og livskræfter i de områder af os vi ikke må være og ikke må komme ud med i verden. Disse forbud, og disse egenskaber og tilstande rummer sandsynligvis vores kreativitetskræfter, skabende evne, evne til at navigere, relatere og ikke mindst evnen til at være os selv.
Hvis man går ind i disse forbud, folder dem ud, undersøger dem, udtrykker dem i stemme, krop, billeder, bevægelse, lyd, form osv. får vi foldet noget ud der åbner døre til verdner i os som var hemmelige vitale steder. Vi får adgang til mere. Mere os. Mere af det der er os som giver os fylde, tilstedeværelse, kraft i verden.
Des mere vi ikke må være, gøre, sige, fylde med, udtrykke, leve – des mindre er vi, des mindre er vores råderum, des mindre formår vi at navigere trygt, sandt og inderligt i verden.
Vi kommer til at navigere fra det ydre – fra en ydre orientering: Hvad må jeg her, hvordan skal jeg være her, hvem kan jeg tillade mig at være her. Det koster.
Et eksempel:
At have lov til at være f… ligeglad er ikke det samme som at behandle andre mennesker dårligt, det er at kunne mærke sig selv, være i kontakt med noget i den indre verden som føles vigtigt og virkeligt – derfra kan vi handle. Det er også en meget vital tilstand at give sig selv lov til som kvinde – at være ligeglad – sådan rigtig ligeglad en gang imellem…. For hvad er det jeg i VIRKELIGHEDEN har lyst til lige nu, hvad er det der er sandt for mig – at kunne mærke dette i stedet for at være optaget af nogen og noget og andres ditten og datten. At tillade sig selv at have det sådan her: Jeg vil bare gerne lige nu mærke mig selv og mine egne behov.
Et andet eksempel:
At give sig selv lov til at sætte grænser, sige nej, lukke ned, gå, vælge fra kan betyde frustration for andre, at andre ikke får behov opfyldt, at nogen må vente, at nogen ikke bliver mødt, men at sætte de grænser der er blevet meldt ud fra det indre, det nej der er blevet sagt i maven, den fravælgelse som fyldte hele brystet med sit indre krav – det er at høre efter hvad der bliver sagt fra det sted i os der taler om os selv og om egne behov. Det sted som véd hvad der er sandt for den vi er, det sted der kan mærke at du har det måske sådan og sådan, du er måske i færd med dette og dette – men JEG, jeg kan mærke at er jeg tro mod mig selv så vælger jeg en anden vej, så siger jeg nej, så sætter jeg en grænse og går. Måske er det den lille ”gå” Vi ses. Måske er det den store – jeg går nu, jeg skal noget andet i mit liv, det kan jeg mærke, sanse, se og jeg er nødt til at lystre for ellers koster det noget jeg ikke vil betale.
Et tredje eksempel:
Tænkt at give lov til at være grådig. At vide hvad vi vil have og gå efter det. At spise en stor bid af livet fordi det føles væsentligt, vitalt at gøre. At bede om det vi vil have, at række ud efter det, at læne os ind i, at nyde. Det overhovedet at nyde kan føles som at være grådig – måske er det det også, og hvad så. Tag det, indtag det, lev det. Hvad så med de andres behov? Den andens behov? Ja, hvad så med det… Det kan være uendelig trist og uendelig meningsløst at skulle sørge for at andre får hvad de skal have, fordi de enten ikke sørger for det selv, eller fordi du har lært at det er dit ansvar at sørge for at de får det. Det er ét af de steder – købmandsudvekslinger der kan tage liv og energi fra os. Jeg sørger for dig og du sørger for mig, eller…..? Hvad om jeg sørger for mig og du sørger for dig og vi beder hinanden om det vi gerne vil have fra hinanden og får et ja eller et nej og vi går ved siden af hinanden, lever sammen, finder hinanden midt i denne selvansvarlighed så vi kan være sammen om det der virkelig betyder noget og er sjovt, finurligt, dybt, magisk og særligt. Når vi stopper med gætninger af hinandens behov og fravalg af vores egne, – denne sære form for udveksling – så møder vi den magi der bliver frigivet – den magi er magisk.
Som én af kvinderne sagde efter at have udtrykt sig frit og vildt hele dagen:
Jeg kan mærke mig selv, jeg kan mærke mig selv, åh, hvor kan jeg godt lide at kunne mærke mig selv.