Et skabende menneske
Min livsrejse sker især i
- Det indre – at undersøge hvad derfra kan foldes livfuldt ud i verden
- Det relationelle rum – hvad vi kan lade komme til live imellem os mennesker
I mit liv har jeg været vidt omkring i den indre og den relationelle verden. Har dykket dybt i svære livsområder, arbejdet mig op og ud af lidt af hvert og haft oplevelsen af at livet var en dans på både mos og torne. Lærte mig selv at kende som svær at vælte, som modig og med evnen til at se livet i øjnene.
Er kommet til at se hvor skabende, finurligt livets væsen er og at møde det med stor blødhed og med vildskaben strømmende i kroppen. Har lært om følelser – hvor magiske de er. De kan opleves så vanskelige – men vi kan overgive os til at møde dem som om de er nære venner – for det er det de er. Og ikke mindst om at stole mere og mere på den visdom der bor i kroppen.
Èn af mine gaver til verden er, at jeg ikke er bange for at gå hele vejen. Kender til at tøve, blive bange, finde på ting og sager for at blive fri – og kommer altid tilbage til at – mindre end alt siger mig intet.
Der er ikke noget der ikke må være der
– der er det der er–
Hvad end der er
– lad det danse igennem dig –