
Lad din indre verden komme til udtryk
Du fordyber dig i et personligt tema ved hjælp af kunstterapien – det kan være følelsesmæssige emner, et livstema, nye beslutninger eller blot lyst til selvfordybelse.
Et trygt, levende rum hvor deltager med kontakt til egne følelser og sansninger skaber forunderlige værker i åbent, nysgerrigt samvær…
Vi bruger:
Krop og bevægelse, imagination og historier, tegning, maling, collage og ler, ”ting og skrald” samt noget vi henter ind fra naturen. Valg af materialer vil være forskellige på de enkelte Kunstterapeutiske Værksteder.
Hver gang:
Begynder vi med en guidet fordybelse, som afsæt til din proces med at undersøge og udtrykke det personlige emne du har valgt. Derefter arbejder vi med et eller flere materialer og tilgange til at udtrykke det personlige emne.
Derefter deler du din proces med input og kunstterapeutisk inspiration fra mig.
Efter eget valg kan man ønske spørgsmål eller input fra de andre i gruppen.
Du:
– kan være ny eller være vant til at fordybe dig i personlige processer samt at udtrykke dig kreativt.
Du er velkommen i et trygt, levende rum fyldt med sansninger, følelser og i nysgerrigt samvær med de forunderlige værker der bliver skabt.
Tider:
Kunstterapeutisk Værksted finder sted flere gange om året og bliver gennemført ved mindst 4 – 6 tilmeldt
Næste Kunstterapeutiske Værksted lørdag d. 10. maj kl. 14-16
Du er også velkommen til selv at samle en gruppe på 4-6 deltagere… ring for muligheder.
For par:
Du og din partner kan bestille tid til en parsession hvor processen imellem jer udfoldes ved hjælp af det kunstterapeutiske arbejde. Pris pr. session kr. 600,
Sted:
Hallingebjergvej 28, Hallingelille, 4100 Ringsted.
Tilmelding og information: 21 84 93 06
Pris: kr. 300,- incl. materialer. Du er også velkommen til selv at medbringe materialer.
Deltagere har sagt:
Jeg har på denne workshop særligt sat pris på det “rum”, Benedicte holder. Et hjertevarmt rum med plads til mig, som jeg er. Plads til min kreative udfoldelse sådan som den viser sig. Det har givet plads til sider af mig selv som jeg før havde gemt væk. Tak.
– Stine, sygeplejerske
Det var trygt og godt at udfolde mig skabende omkring personlige emner. Jeg fik en dybere forståelse for noget i mig. Tak.
– Peter, arkitekt
Det er et særligt kreativt, finurligt rum Benedicte tager os ind i – atmosfæren giver mig lyst til at undersøge indad og at bruge farve på papir, finde noget i naturen og at lime anderledes materialer sammen. Jeg udtrykker det der er i mig.
– Sofie, afspændingspædagog